Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skovshoved Skoles historie

Skovshoved Skole er en kommunal folkeskole i Gentofte beliggende på grænsen mellem Charlottenlund og Klampenborg i udkanten af den gamle Skovshoved by.

Den første Skovshoved Skole var en gammel Rytterskole, der blev opført ved Hvidøre i 1721.Midt i 1800-tallet flyttede skolen til hjørnet af Teglgårdsvej og Søbakken– bygningerne ligger der endnu og er i dag beboelse.

I 1907 indviedes Skovshoved Skoles smukke hvide pavillonbygninger med den nuværende placering på Korsgårdsvej 1,  hvor skolen stadig ligger. Med eget klokketårn – og tårnfalk.

Skolen er siden udvidet i flere etaper. Første gang i 1932, hvor hovedbygningen med den karakteristiske Rundgang og den daværende inspektørbolig blev opført og næste gang i 1972, hvor Grottefløjen ud mod boldbanen opførtes.

Midt i 1990’erne blev den gamle gymnastiksal ved skolegården renoveret og forbundet med nordfløjen med en glasgang for at skaffe bedre faciliteter til fritidsordningen.Så Skovshoved Skole har gennemgået mange forandringer gennem årene, men vi værner om historien og traditionerne. Den gamle skolesten med kongens formaning til Rytterskolen på Hvidøre er således indmuret i en af pavillonerne.

Senest er skolen ombygget i forbindelse med den store SKUB-satsning i Gentofte Kommune.
Ved den lejlighed blev lokaler i parterre ændret, så de i dag bruges til undervisning, gangarealer ændrede form og funkktion og tjener i dag pædagogiske formål, flere faglokalerne blev reetableret og fremstår som nye og udearealerne fik et løft. I det hele taget blev den fysiske ramme "opdateret", så den i dag matcher en moderne pædagogik bedre end tidligere.